Yatzy

Hver spiller får en lodret kolonne på Yatzy blokken, hvori point noteres. Spillerne skiftes til at slå og alle har som udgangspunkt 3 slag pr. gang.

Under de 3 slag sorterer spilleren de terninger fra som kan bruges til en af kombinationerne på blokken og de resterende terninger slås om. Får man en af de ønskede kombinationer i første eller andet slag, udnytter man ikke de resterende slag, men giver blot terningerne videre.

Spiller man Yatzy med fuld tvang, skal øverste del af blokken udfyldes i tvungen rækkefølge. Dvs først samler man enere, så toere osv. Spiller man derimod med halv tvang, starter man ligeledes med øverste del, men må selv bestemme i hvilken rækkefølge pointene noteres. Altså kan man godt starte med femmere eller seksere, så længe man tager de andre værdier efterfølgende.

Yatzy blok

Yatzy blokken er delt ind i to sektioner. I øvre sektion drejer det sig om, at slå flest muligt af én type øjne (1-6) og i nedre sektion findes forskellige kombinationer, Yatzy samt Chancen. Man spiller øverste afdeling først og beslutter på forhånd, om man spiller med fuld tvang eller halv tvang i denne del.

I øverste sektion af blokken gælder det om at slå flest af de 6 typer øjne. Det optimale vil være 5 enere, 5 toere osv. Er det ikke muligt at slå 5 af en type noterer man det højeste antal man opnår på sine 3 slag. Når alle spillere har været igennem denne rundes kombination, lægges pointene sammen. Er summen 63 eller derover opnår man 50 ekstra point, som noteres i Bonus feltet. Når man ikke de 63 point, skrives der nul i feltet.

Anden runde på blokken indeholder følgende kombinationer og i denne runde spilles kombinationerne vilkårligt:

ET PAR

Tre ens

Fire ens

Lille Straight (1-2-3-4-5)

Chancen (Summen af alle terninger i en ikke brugbar kombination)

Yatzy (5 ens)

Spiller man Yatzy med fuld tvang, skal øverste del af blokken udfyldes i tvungen rækkefølge. Dvs først samler man enere, så toere osv. Spiller man derimod med halv tvang, starter man ligeledes med øverste del, men må selv bestemme i hvilken rækkefølge pointene noteres. Altså kan man godt starte med femmere eller seksere, så længe man tager de andre værdier efterfølgende.

Hvor mange point skal man have for at få Bonus i Yatzy?

For at opnå en bonus på 50 point i traditionel Yatzy med fem terninger skal man have minimum 63 point i øverste afdeling af blokken. Spiller man med seks terninger, skal man som minimum have 84 point i øverste del.

Hvad giver Hus i Yatzy?

Alt efter hvilken kombination man ender med som Hus, kan man opnå fra 7 point (3 enere + 2 toere) til 28 point (3 seksere + 2 femmere).  Det vil selvfølgelig altid være en fordel at gå efter det størst mulige hus, for at få flest point. Dette gør sig også gældende for alle andre kombinationer på blokken.

Hvad giver Yatzy med 6 terninger?

Yatzy giver øjnenes værdi plus 50 point, ligegyldigt om man spiller med 5 eller 6 terninger. Man opnår Yatzy underordnet hvilken ens værdi man får samlet, men man opnår selvfølgelig flest point hvis Yatzy f.eks består af seksere frem for enere.

Hvornår er et spil Yatzy slut?

Når alle spillere har fået udfyldt alle felter i deres respektive kolonne, er spillet slut. Herefter lægges alle tallene sammen, og den med højeste point har vundet spillet.

Hvor mange terninger skal bruges til Yatzy?

Det klassiske Yatzy spilles med fem terninger, mens man i Yatzy Royale/ Maxi Yatzy bruger 6 terninger.